Salme: Nu sitrer lærken | Melodi: Nu sitrer lærken
1. Nu sitrer lærken som varmeflimren i eufori på en spiredag, mens solens stjernesang fylder rummet med gule tunger og grønne flag. Hver skabning synger sit hosianna og maner vinter og mørke bag, men afmagtsgråd stikker end i halsen den første jublende forårsdag.
2. De kasted´ klæder og grønne grene for Herrens fod mod Jerusalem. Maria hasted´ med glædesundren mod Magdala hendes fødehjem Hun havde brudt alabasterkrukke og tårehyldet sin Herres fod, hun løste håret for dybe sukke, som hjertet favned´ men ej forstod.
3. De hylded´ Ham ind i hosianna, de fordred´ magt, brød og skuespil. Hans Fader hviddækked´ jord med manna, til overflod er mirakler til. Hun havde frådset med nardussalve, de havde påholdende set til, de havde råd til at være halve, hun satte helhjertet alt på spil.
4. Han holdt det ikke for røvet bytte at være Gud lig på livets dag, men lyset må for at gøre nytte i mørket tjene for livets sag. Han tog mod hendes, Han tog mod deres, han drak af lærkernes hyldestsang, før kongesalvet et æsel bar Ham mod mørkets sejr på en fredag lang. -Knud Erik Lægsgaard