Salme: På jordens første sommerdag | Melodi: På jordens første sommerdag
1. På jordens første sommerdag blev solen tændt i rummet, - om solen af Guds skaberhånd blev jordens bane krummet. Gud ser, at lyset det er godt, èn dråbe mørke er der blot i lysets hav formummet.
2. Vor skaber syr med solens sting og sommerregnens væde, så under-skøn en klædedragt til jorden vi betræde, - i rødt og gyldentgul til pynt en overflod af lys og grønt guds-skabningen til glæde.
3. Hør, solen synger varmt og gult i himmelstemte toner, se tusind tusind tusindfryd – af blomstermænd og koner – er engle sat i jordens bed i sommerovergivenhed som solespejl med kroner.
4. En sommerfugl i flitterflugt henover glittergruset – gudbåret støv i spindeldragt af sol og duft beruset: Et billed´ på støvbundet liv igen af Skabers skaber-bliv til livet gennembruset.
5. En vildblomstdækket grøftekant kontraster himmelgrået, tegnbuen efter tordenregn er også gudbegået. I farvepragt på mørkets sted dér vokser af Guds kærlighed, langt mer´ end vi har sået.
6. Vor Gud du bygger kirkesal, hvor strålebundter flammer i gyldentstøv en sommerdag blandt slanke bøgestammer. Lad sol som gennem træers løv dit lys opbygge i mit støv et lille kirkekammer.
7. Den tunge lugt af frodighed blandt fyrrepatriarker – ravbunden sol fra træers ved som dråbeblod på barker, - en sommer gemt i ravets glød som sol er bagt i korn til brød fra sommergule marker.
8. Som funker sendt fra lysets hjem er sprængt i mørkets dråbe, er Kristus af Gud Fader sendt i verdenslysets kåbe. Han deler med os livets brød – Han har forkyndt os mørkets død, Det må vi tro og håbe. Knud Erik Lægsgaard 1994