Salme: Han som kom fra himmerige | Melodi: Helligånd, vor sorg du slukke
1. Han, som kom fra himmerige, så det ikke som et rov med Gud selv at være lige, men gav afkald, Gud ske lov. Skaber blev med skabning lig for at tjene jorderig.
2. Guden sig til jorden bukked` for at åbne for en vej, til den himmel der var lukked`, måtte ydmygt ofre sig. Død på kors i kærlighed lægges Han i jordens bed.
3. Som et frø i kulden trues i sin spirekraft i jord, kraft af kuldens klogskab kues, som gør kærlighed af ord. Han gav liv for kærlighed, det er prisen på vort sted.
4. Ord til kærlighed for vise blev til dårskab, der gik tabt. Troen derimod lovprise den, hvis ord den selv har skabt. Når vi viist et hvorfor vover, hører vi: Guds plan er over.
5. Gud sit ord på jorden spreder, som en bonde spreder frø. Vi om spirekraften beder for det ord, som let kan dø. Selv det mindste ved gudskraften vokser stort af levesaften.
6. Ordet er Gud selv i kødet, som blir sået vidt og bredt, kærlighedens sæd i skødet giver mangedobbelt slet. Gud sår ikke mådehold, høster gerne hundred fold.
7. Derfor har Gud højt ophøjet Ham, og skænket Ham et navn, så at hvert et knæ blir bøjet. Himmel, jord og os til gavn synger tunger her og hist: ære være Jesus Krist. Knud Erik Lægsgaard 1999