Salme: Du var kun en lille fregne | Melodi: Du var kun en lille fregne
1. Du var kun en lille fregne, da Gud knytted´ dåbens bånd ved for pande bryst at tegne sejrens tegn med præstens hånd. Kun et ganske lille nummer, da Gud tog dig i sin favn, han, som jord og himmel rummer, knytted´ dig til sig med navn.
2. Siden er du blevet større i din krop og menings mod sproget fik du for at "spørre", om de ting, du ej forstod. Spørg om Gud og spørg om Fanden, spørg om sex og kærlighed, spørg om liv og død og manden, der er død i alles sted.
3. Fisk som fiskeren med garnet fang som edderkop i spind voksentanker - dog kun barnet kommer i Guds rige ind. Spørg om meningen med livet og bliv ved, til du får svar, mind om løftet, der blev givet, da de dig til dåben bar.
4. Har Gud antændt rumlanterner og sat fyr på vores sol, har for os han ophængt stjerner, drejet jord fra pol til pol? Er han mulighed i kernen, er alt liv hans fantasi, har han udtænkt men´skehjernen, men´skehjertemaskepi?
5. Fuglen trækker instinktsikker - bitræk efter blomsterduft, - bagved begge dele ligger Gudtænkt ubevidst fornuft. Svinger lys i farvetoner i en blomstermelodi, for at dyr og mænd og koner lystent bade kan deri?
6. Gud har kodet vore gener, tegnet ålens vandringsvej, gjort hvert men´ske til en ener og et billede på sig. Liv er sorg, og liv er glæde, ingenting er ikke liv du skal le, og du skal græde, ingenting er livsfordriv.
7. Spørg din mor om ambitioner, spørg din far om livsværdi, spørg om lykkemillioner og om TVkiggeri. Hvorfor spilled´ de en rolle og fortrængte og fortav, mens du sejled´ i din jolle på det ubevidstes hav?
8. Spørg om lykkens roser røde, spørg om deres drøm og håb, spørg om evigt liv til døde og om tro og barnedåb. Tal om soles sol, når sorgen maler livslys gråt i gråt, tal om troen på at morgen- liv og lys ved Gud er godt.
9. Sig at liv og lykke vender, tal om livskraft under hud, - for vi er i gode hænder - dine hænder gode Gud. Glæden krøller i din mave, måske er det sult og tørst, eller tanken på den gave, der trods alt er først og størst.
10. Du var kun en lille fregne da Gud knytted´ dåbens bånd ved for pande - bryst at tegne sejrens tegn med præstens hånd. Kun et ganske lille nummer, da Gud tog dig i sin favn, han, som jord og himmel rummer, knytted´ dig til sig med navn. -Knud Erik Lægsgaard